En kæmpe TAK! ❤️🌹
Tak til alle jer, der valgte at stemme og bakke op om vores visioner for et stærkere og mere sammenhængende Kalundborg Kommune. Jeres stemme betyder alt – og vi tager ansvaret på os med ydmyghed og vilje til at skabe forandring.
En særlig tak til alle vores fantastiske frivillige, der gennem hele valgkampen har stået klar med plakater, kaffe, flyers, gode snakke og uendelig energi. Uden jer var denne valgkamp ganske enkelt ikke mulig. Tak for jeres tid, jeres engagement og jeres smil – uanset vind og vejr.
Og et stort tak til alle vores kandidater 🌹
I har knoklet, mødt borgerne i øjenhøjde, taget debatterne og vist, hvad Socialdemokratiet står for: fællesskab, ordentlighed og viljen til at udvikle hele Kalundborg Kommune. Vi er stolte af hver eneste af jer.
Nu fortsætter arbejdet. Sammen. For et Kalundborg, hvor vi investerer i velfærd, lokale fællesskaber og gode vilkår i hele kommunen – fra Røsnæs til Høng, fra Gørlev til Sejerø.
Tak for tilliden ❤️🌹
Vi glæder os til at fortsætte kampen for et Kalundborg i udvikling og balance.

