Tag-arkiv: regionsråd

Stemmerne er talt op

Mere end 4000 borgere i Kalundborg og Region Sjælland har sat deres ved mig

Derfor vil jeg gerne sige stor TAK for hver eneste stemme, og jeg vil arbejde ydmygt for at gøre mig fortjent til jeres tillid.

De 435 personlige stemmer giver mig en samlet 5. plads i Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune, med 2. flest socialdemokratiske stemmer. Dét er jeg både meget glad for og stolt af.

Jeg glæder mig til at arbejde med kommunalpolitik med Gunver som gruppeformand og sammen med alle de andre gode socialdemokratiske medlemmer, som borgerne har valgt ind i kommunalbestyrelsen.

Den fine fremgang viser, at borgerne foretrækker velfærd frem for skattelettelser.

3765 personlige stemmer til Regionsrådsvalget giver mig et fint grundlag for mit politiske arbejde i Regionsrådet.

Det er en kæmpe stor glæde at konstatere, at Heino Knudsen er blevet regionsrådsformand, og jeg glæder mig meget, til at være en del af holdet.

Tak for al hjælp og støtte i valgkampen – I véd selv, hvem I er.

Tak til partiforening og Kredsbestyrelse.

Tak til Erik Werner Hansen, kredsformand, for sparring og opbakning.

Tak for hjælp til ophængning af plakater uddeling af foldere, musikledsagelse til gadearrangementer, fyldning af poser med valgmateriale, layout til valgmateriale etc etc.

En særlig TAK til min mand, Bjarne, for at du er min utrættelige, støttende og opmuntrende kampagneleder – bag enhver kvinde står en fantastisk mand.

Uden alle jer, var det aldrig gået.

Tak for mange gode snakke til debatter, på gader og stræder og virtuelt på sociale medier – jeg håber det forsætter i den kommende periode.

Jeg vil gå til arbejdet med forventning, glæde og ydmyghed og søge at arbejde målrettet med mine- og partiets mærkesager – til gavn for borgerne i Kalundborg og Region Sjælland.

Ingen kan alt alene – men sammen kan vi meget.

Kirsten Rask
Medlem af kommunalbestyrelsen i Kalundborg fra 1. Januar (A)
Medlem af Regionsrådet Region Sjælland (A)