Tag-arkiv: fagbevægelse

Vi skal have alle med.

Socialdemokratiet i Kalundborg Kommune kører i denne valgkamp med et slogan, som lyder: ”vi skal have alle med” Det er præcis disse ord, der skal være omdrejningspunkt for den politik, vi ønsker at føre. Det hjælper fx ikke, at børnene går gennem folkeskolen uden at have lært noget. Vi skal satse på den tidlige indsats. Allerede i vuggestuen, dagplejen og børnehaven skal der være fokus på børns trivsel, så mistrivsel opfanges, og der hurtigt kan mobiliseres en indsats.

Rockwool Fonden er kommet med en rapport, der viser, at på landsplan er cirka 5000 unge per ungdomsårgang – unge mellem 25 og 29 år – ikke kommet i uddannelse eller fundet sig et job. Dette ses to år i træk. Dermed falder de ind under betegnelsen udsatte unge. Det skønnes at koste samfundet årligt mellem 12 og 15 mia. kr.

Vi skal blive bedre – meget bedre – til at fastholde denne gruppe unge i en uddannelse.

Rapporten gør det også klart, at det er svært for de unge at skaffe en praktikplads. Dette medvirker i høj grad til, at de mister lysten til at uddanne sig.

Socialdemokratiet vil arbejde for at skabe et stærkt samarbejder mellem fagbevægelsen og kommunes virksomheder. Et samarbejde med henblik på at vi kan få de unge i uddannelse – og videre ud i job efter endt uddannelse. Vi skal sammen ind i fremtiden, ingen skal stå tilbage på perronen, når toget er kørt.

Stem på Socialdemokratiet – stem personligt.

Med venlig Hilsen
Lars Mortensen
Kommunalbestyrelseskandidat (S)
Nyvej 3, Svebølle