Tag-arkiv: 2017

Mangler vi kultur i Kalundborg Kommune?

I denne valgkamp, har jeg rigtig mange gange hørt, at vi mangler kultur i Kalundborg.

Nu kan det jo diskuteres, hvad kultur er. Men for mig er kultur, den måde vi lever på, dvs. at fritid, naturoplevelser og idræt er en del af kulturen.

Jeg sidder i skrivende stund, i Kalundborg Svømmehal, hvor jeg er en af chaufførerne, for de 110  gymnaster, der i dag afslutter deres gymnastik weekend, holdt i vores lokale hal og på Firhøjskolen. Med opbakning fra de frivillige og forældre. Dette beviser at der er kultur også i de små lokal samfund.

Dog mener jeg som nyopstillet byråds kandidat, at vores fremtidige fokus, netop skal være, at vi skal hjælpe de lokale ildsjæle, med den fornødne økonomiske støtte, men så sandelig også hjælpe med at få kulturen synliggjort, så bosiddende og fremtidig borgere, bliver opmærksom på, at der så sandelig findes kultur i denne kommune.

Ann-Marie Lykkebo Bengtsen
Kommunalbestyrelseskandidat  A
Gartnerstien 14, Snertinge

Bedre anvendelse af sundheds og akuthuset…………..

……………… til gavn for patienterne i Kalundborg.

Vi har i Kalundborg et sundheds og akut hus.

Her kan tages blodprøver og foretages røntgen undersøgelser. Der udføres træning og sygepleje ydelser.

Vi har på nuværende tidspunkt stor succes med tilknytning af speciallæger indenfor geriatri, hjertespecialister og diabetes.

Vi sygeplejesker, der er ansat i Kalundborg kommune har en sygeplejeklinik, hvor der ydes pleje til de patienter, som er selvkørende eller kan transporteres hertil.

Udenfor dagtiden fungerer sundhedshuset, som akuthus med tilknyttet sygeplejerske og vagtlæge.

Vi i socialdemokratiet vil gerne arbejde for at sundheds- og akuthuset anvendes bedre og udnyttes mere.

Her kan jeg sagtens se og finde udviklingsmuligheder.

Jeg ser gerne, at flere specialister tilknyttes, så borgere/ patienter i Kalundborg ikke skal køre længere end nødvendigt.

Især fordi det ofte er meget opslidende, når man er svækket af en alvorlig sygdom og så oveni skal ud på  længere transport til diverse undersøgelser og på flere forskellige sygehuse.

Hvorfor ikke få endnu flere specialister tilknyttet sundheds og akuthuset  ?

Vi har med vores digitale teknologi mulighed for, at undersøgelserne kan blive vurderet af specialister, som får lagt den bedste behandlingsplan, uden patienten skal køre til specialisten.

Hvad skulle der være i vejen for, at en læge med speciale indenfor cancerbehandling kommer til akut og sundhedshuset og her afholder samtalerne med den syge og igangsætter behandlingen ?

Skulle det ikke være muligt at tage den svære samtale, få ordinationen på den rette kemobehandling, i tablet form eller ved tilslutning til en kemo pumpe, som vi hjemmesygeplejerser senere kan frakoble ?

Ovenævnte eksempel er kun et af mange muligheder.

Aase Due

Aase Due / sygeplejerske / tlf. nr 21250899
Lærkevej 17, Reersø, 4281 Gørlev
Kandidat til kommunevalget for socialdemokraterne

 

Kultur eller job?

På valgmødet i kulturhuset Gimle søndag d. 29/10 var der bred enighed om at kulturelle udbud betyder meget for valget af, hvor man vil bo. Hvis man har fået job på et af Kalundborgs store virksomheder, så var det afgørende for om man vil flytte til kommunen.

Men er det hele sandheden? Da jeg kørte på arbejde mandag morgen (jeg pendler fra Svebølle til Kgs. Lyngby) var der flere indslag i radioen om manglen på læger, og her var konklusionen at det var muligheden for job til ægtefælle eller partner, der var afgørende.

Sandheden er nok både/og. Og det gode ved det er, at det jo er områder, som vi kan påvirke gennem en aktiv politik i kommunen. Hvis vi fokuserer på de muligheder, som vi kan skabe med kommunen som arbejdsgiver. Og hvis vi øger de mange gode aktiviteter, som allerede er i gang med at tiltrække arbejdskraft og bosættere i samarbejde med virksomhederne, så kan det batte noget.

Det er et oplagt samarbejdsområde for Jobcenter, Erhvervsråd, virksomheder og fagbevægelse med kommunen som en aktiv spiller, der bruger de kommunale jobs strategisk uden at give køb på de faglige kvalifikationer.

Der er sket meget på dette område. DJØF’s analyser viser at Kalundborg kommune er rigtig god til at skaffe jobs til akademikere. Nu skal have dem til at bosætte sig i kommunen – og det kræver både gode kulturtilbud og endnu flere jobs.

Arne Jensen
Socialdemokratisk kandidat til Kommunalbestyrelsen i Kalundborg
Bellisvej 2, Svebølle