Socialdemokraterne

Mød Socialdemokraterne på: rose http://www.socialdemokraterne.dk/


Det vil socialdemokraterne!

mette_f

Bedre kvalitet i ungdomsuddannelser og uddannelsesgaranti til alle unge
Det er vores mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015. Det kræver forbedringer på ungdomsuddannelserne, og der skal i særlig grad sættes ind over for det store frafald på erhvervsuddannelser.
Vi vil i de kommende år arbejde for flere uddannelsespladser, så de unge kan komme i gang med en uddannelse.

Sundhed:
Det er en grundpille i velfærdssamfundet, at alle danskere kan regne med en hurtig og ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen. Det er vores mål, at alle skal sikres en sundhedsbehandling af høj kvalitet, og at uligheden i sundhed skal mindskes. Derfor vil vi arbejde for en sundhedspolitik, hvor alle sikres fri og lige adgang til sundhed.

Uddannelse, forskning og kompetencer
Det er vores mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdoms-uddannelse. Det kræver nytænkning i ungdomsuddannelserne og ikke mindst i folkeskolen, hvor op mod hver sjette ikke får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Samtidig er det vores mål, at 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.

En bedre folkeskole, så flere unge lærer mere
Folkeskolen skal være hele Danmarks skole. Vi skal have en faglig stærk folkeskole, der har plads til og er attraktiv for alle børn. En folkeskole, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen.

Alle skal have mulighed for at tage del i samfundet.
Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.
Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt.

Klimaudfordringen skal tages alvorligt
Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for. De koster milliarder af kroner og har allerede forringet levevilkårene for millioner af mennesker på kloden. Men også her i Danmark er klimaforandringerne noget som vi mærker i stadig stigende grad. Derfor har vi både et medmenneskeligt ansvar for – og en interesse i – at handle.


Kongres 2015

Kongressen afholdtes 19. september til 20. september i Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.

Socialdemokraternes kongres 2015 kan følges via Facebook, Twitter, Instagram, YouTube og Snapchat

Mette Frederiksens beretning til Socialdemokraternes kongres 2015.

Se de øvrige talere her —>>>> https://www.youtube.com/user/socialdemokraterne