Lars Kuhre Mortensen

Jeg har arbejdet i Kalundborg kommune i 16 år på ældreområdet. De sidste 14 år har jeg været valgt som tillidsrepræsentant. Som medarbejder gennem disse 16 år har jeg været vidne til mange politiske beslutninger både gode og mindre gode.

Jeg vil arbejde for at fastholde og bevare vores dygtige medarbejdere – det skal ske gennem efteruddannelse og omskoling og ved oprettelse af en kompetencepulje. Arbejdsmiljøet er også en vigtig brik i arbejdet for at fastholde de dygtige medarbejdere. 

Jeg vil kæmpe for at Kalundborg Kommune bliver en ledestjerne på arbejdsmiljøområdet. Jeg mener, det er vigtigt at få skabt et nærdemokrati forstået på den måde, at den politiske proces bliver kvalificeret gennem drøftelser med medlemmerne, borgerne, kommunens ansatte og de faglige organisationer.

 Følg mig på Facebook HER


Se min valgvideo


Den 28. oktober 2017